Spar ikke på de kundefri områder af virksomheden

Business

Der er rigtig meget trend i for virksomheder, at have det pæneste og hippeste kontor, hvor både lokale og møbler ser lækre ud. Vi skal helst have et stort lokale med plads til alle medarbejdere, og allerhelst med nogle lækre features såsom murstensvægge eller søjler. Vi vil også rigtig gerne have et lækkert mødelokale med glasvægge og et stort designerbord med tilhørende designerstole, så både kunder og samarbejdspartnere kan henånde over vores gode smag. Men der er visse dele af kontoret, som bliver mere eller mindre overset. 

Vi glemmer de kundefri områder

De områder der ofte bliver overset i designfasen, er de områder, hvor kunderne ikke kommer forbi. Det gælder for eksempel afdelingskøkkenet, kopirummet, depotet og gangene, der ligger langt væk fra mødelokalet. Ofte er der også forskellige kaffemaskiner i virksomheder, hvor den store og lækre maskine står ved mødelokalet, og så er der mindre og billigere maskiner i resten af huset – En uheldig måde at signalere værdier til sine medarbejdere.

Vi glemmer elektronikken

Noget af det jeg især synes er vigtigt på et kontor, er den elektronik der bliver brugt, som også godt må være behageligt for øjnene. Visse firmaer går op i at alle medarbejdere har den samme type skærm, tastatur og mus, men det er langt fra alle, så ofte møder man et hav af forskellige skærme i ét lokale. Også kopimaskinerne glemmes ofte, og stuves af vejen i små lokaler, hvor ingen ønsker at opholde sig. Her misser virksomhederne en god mulighed for at lave et hyggeligt pauserum, hvor man lige kan puste ud, før man skal ud i rotteræset igen. Desværre tænker de færreste over indretningen af printerrummet, og ofte køber de bare den billigste printer de kan finde, uden at tænke på, hvad den gør ved lokalet.

Business

Hvis du leder efter en printer eller kopimaskine, så kan du læse mere her på www.kopimaskinepriser.dk.

Vis medarbejderne din anerkendelse

Denne sparen på udsmykning og kvalitet i de kundefri områder gør, at medarbejderne ikke føler sig så vigtige og som en del af virksomheden. Dette er ikke noget under, da du netop signalerer over for medarbejderne, at de ikke er særlig vigtige, og slet ikke så vigtige som kunderne. Man skal dog huske at medarbejderne er de vigtigste stakeholdere i en virksomhed, og at de ofte agerer som levende reklamesøjler, når de snakker med venner og familie. Måske er der endda mennesker, der beder dem om råd inden for deres felt, og så handler det om, at være på god fod med medarbejderne – for ellers fokuserer de måske bare på hvor dårligt du behandler dem, fremfor at skaffe dig en ny kunde.