Populære cocktails med kaffe

Espressomartini1

Espressomartini1

Det er blevet meget populært, at drikke cocktails med kaffe som en af de vigtigste ingredienser. Det er der selvfølgelig god grund til, da cocktails indeholdende kaffe både er smagsfulde og kan virke lettere opkvikkende og det kan de fleste af os godt bruge, når vi rammer byen efter en lang uge.

Kaffe-cocktails som Espresso Martini er efterhånden på cocktailmenuen hos de fleste barer med en smule respekt for dem selv. Gæsterne elsker Espresso Martinit og personligt bestiller jeg stort set altid Espresso Martini, når jeg er på cocktailbar.

Det er dog ikke nødvendigt, at tage ud på bar, for at nyde én af de mange lækre kaffe-cocktails. Man kan nemlig sagtens selv mikse de fleste af dem og så kan man jo nyde dem derhjemme i selskab med gode venner.

Sådan laver du en Espresso Martini

Hvis du har fået lyst til at afprøve dine egne evner som cocktailbartender, så skal du egentlig bare sørge for at have en cocktailshaker og så kan du lave en Espresso Martini ved at følge denne opskrift:

Espresso Martini

4,5 cl. Kahlúa
3 cl. vodka
3 cl. espresso

Alle ingredienser skal ned i en cocktailshaker og du skal tilføre is. Dernæst ryster du shakeren og afslutter med at filtrere drinken ned i et martiniglas.

Det er en god idé, hvis du selv smager på den, så du kan at redde den, hvis den ikke er helt vellykket. Efter din egen godkendelse, kan du servere et (eller flere!) glas Espresso Martini  for dine gæster.

Du kan pynte cocktailen med tre kaffebønner. Det giver et godt visuelt indtryk, og dette er også en del af den samlede oplevelse, når man drikker en cocktail.

Hvor finder jeg flere opskrifter på lækre kaffe-cocktails?

Når nu du har prøvet at lave din først Espresso Martini, så har du måske fået lyst til at afprøve andre cocktails. Jeg har fundet en side, hvor de har samlet 32 af de bedste og lækreste kaffe-cocktails.

De 32 opskrifter har cocktails med varierende styrke, sødme og er af forskellig sværhedsgrad, så du skulle gerne kunne finde et par cocktails, som falder i din smag.

Du kan jo invitere et par venner over og så kan I smage jer igennem de mange lækre opskrifter. Det skulle du nok kunne overtale nogle venner til uden de store problemer.

Hvis du bare er blevet interesseret i at læse mere om kaffe, så kan du gå ind på kaffedeli.dk, hvor du finder flere spændende artikler om emnet.