Stress, depression, eksklusion fra selvet, negative tanker, bedrøvelse, ensomhed, undren, forvirring. Som coach bliver man stillet over for mange skæbner og mange individer i forskellige situationer. Folk kan have behov for alt lige fra studievejledning, kollegial vejledning, ungdomsvejledning, ledelsesvejledning, individuel coaching og andre former for rådgivning. På en coachuddannelse i narrativ coaching lærer du at håndtere de forskellige situationer, folk står i – ikke på baggrund af et teorisæt, men på baggrund af individets egen viden og kontekstuelle situation.
Narrativitet
Et narrativ er en fortælling. Således består et menneskes liv af fortællinger. En fortælling er afgørende for, hvordan et individ opfatter og forstår samfundet og kulturen, og det er også afgørende for, hvordan mennesket forstår sig selv. Individer kan ikke indeholde alt, hvad der er at sige om et menneske, men det kan indeholde en række fortællinger, der kan gøres til genstand for et menneskes handlinger. Mennesker handler derfor ud fra de fortællinger, de bærer rundt på, samt hvad der forventes af dem – eller hvad mennesket tror, der bliver forventet af dem. Vigtigt er det at understrege at forventninger er kulturelt bestemt, og derfor er individet også selv med til at opstille forventinger og handlingsmønstre ud fra den kulturelle bestemmelse, mennesket indgår i.
Narrativ coaching
Narrativ coaching er én af mange uddannelser, man kan tage for at blive en bedre coach. Narrativ coaching differentierer sig fra andre uddannelser ved ikke at tage udgangspunkt i hav af teorier til at finde frem til individets problemstillinger. Ved narrativ coaching befinder du dig i en position, hvor din opgave er at lytte. Her lader du individet finde frem til sine problemer gennem kommunikation, og ved at individet fortæller, hvad der nager dem. Det er væsentligt at understrege, at et problem kun er et problem, fordi det er noget, der for individet er vigtigt – ellers ville det ikke være et problem. Ved at lade individet fortælle om, hvad denne opfatter som et problem, kan I i fællesskab også finde frem til, hvad der så for individet nødvendigvis må være vigtigt.
Narrativ coachings fornemmeste opgave er derfor at hjælpe individet med at eksternalisere problemet, og få gjort problemet til genstand for, hvad der for individet er vigtigt. Narrativ coaching er hjælp til selvhjælp, og bygger på en fænomenologisk tankegang, med essensen om at komme frem til de fænomener, der trykker i individets hverdag.
Gratis kursusdag
Har du fået blod på tanden og lyst til at høre mere om en coachuddannelse indenfor narrativ coaching, tilbyder konsulentvirksomheden Dispuk en gratis introduktionsdag om emnet Narrativ Terapi, Coaching og Vejledning. Her kan du få et input til, hvordan man fører værdigfulde samtaler, der gør det muligt for mennesker at bevæge sig væk fra sine problemer.

