Vi kan ikke leve uden kaffe!


Vi danskere elsker at drikke kaffe, og vi kan drikke kaffe på alle tidspunkter af døgnet. Vi fylder os med morgenkaffe, formiddagskaffe, eftermiddagskaffe, aftenkaffe, og så holder vi kaffepauser ind imellem, bare for at slappe lidt af. Vi drikker altså rigtig meget kaffe, og er også et af de mest kaffedrikkende lande i verden. Der er også mange firmaer der hjælper os med dette, blandt andet Merrild, Aroma og Peter Larsen i hjemmet, og Ekspertvalg på jobbet. 

Hårde facts om danskerne og kaffe

Ifølge Mellemfolkeligt Samvirke, drikker vi danskere cirka 20 millioner kopper kaffe om dagen, hvilket svarer til, at hver indbygger drikker 4 kopper om dagen – så her er morgenkaffen, formiddagskaffen, eftermiddagskaffen og aftenkaffen allerede klaret. De største danske kaffedrikkere er mellem 28 og 45 år, og så er vi den tredjemest kaffedrikkende nation i verden – vi overgås kun af vores naboer Finland og Sverige.

Fem hurtige om danskerne og kaffe:

  • Der findes kaffe i 98% af alle danske hjem
  • I 1772 åbnede det første kaffehus i Danmark
  • I 1733 importerede Danmark ca. 6.000 kg kaffe — I 1995 importerede Danmark ca. 52 millioner kg kaffe
  • 85% af alle danskere over 30 år drikker kaffe
  • 50% af alle danskere under 30 år drikker kaffe

Ifølge Dansk Kaffeinformation købte over 80 % af de danske husstande i 2008 filterkaffe, mens mere end 33 %
valgte instantkaffe. Overordnet set har der dog i 2008 været en vigende tendens i kaffesalget:

”I de sidste 10 år har det været svært at få de helt unge danskere til at drikke kaffe. Men det har nu ændret sig. De sidste par år har vi oplevet en stor fremgang i deres forbrug af kaffe. Noget jeg betragter som yderst positivt, og en udvikling der tegner godt for fremtiden” – Peter Skafte, formand for Dansk Kaffeinformation.

Vi vil have mere kaffe

Det tyder altså på, at vi danskere igen vil begynde at drikke mere kaffe, og at kaffesalget derfor vil begynde at stige igen. Det er tal fra analyseinstituttet GfK, der fortæller om de unges nyfundne interesse for kaffe. GfK har fundet ud af, at fra 2006 til 2008 er kaffeindtaget for unge op til 29 år gået fra at være 542 kopper til 798 kopper kaffe om året, mens de 30–39-årige er gået fra 901 kopper til 1019 kopper. Der er altså sket en stigning, selvom de andre tal ikke har kunnet se det.

De unge følger med

Man vurdere at det faldende antal af kaffedrikkeri i Danmark skyltes, at de unge startede med at drikke kaffe senere i livet, og derudover i mindre mængder end før. Derudover holdt de unge sig meget til instantkaffen, som hele tiden har været populær blandt de unge, men nu spås det, at andre typer af kaffe vil vinde frem blandt de unge:

”Instantkaffe passer godt til en hurtig livsstil, som er en del af mange unges hverdag, og derfor gør det mig glad på branchens vegne, at de unges kaffeforbrug er steget samtidig med, at de har taget kaffen til sig i alle former” siger Peter Skafte.

Vi danskere kan i sandhed ikke leve uden kaffe!