Der er mange forskellige regnskaber, en virksomhed skal udføre, eksempelvis er der årsregnskab, momsregnskab, lønregnskab og lignende. Disse er kendte typer af regnskaber, som har været en integreret del af dét at drive virksomhed i mange år. Men inden for de sidste par år er en ny tendens inden for regnskabspraksis dukket op – nemlig de grønne og sociale regnskaber.
Den tredobbelte bundlinje
Før i tiden var det eneste krav til virksomheder, at de skulle have en positiv bundlinje, altså de skulle være i stand til at generere et overskud, og derigennem skabe arbejdspladser og betale skat. I takt med at den verden vi lever i, er blevet mere og mere kompleks, er kravene til virksomhederne også steget. Det er ikke længere nok, at virksomheders mål er at tjene penge, nu skal virksomheder også være samfundsansvarlige!
Det forventes, at større virksomheder er med til at give tilbage til samfundet, til den verden som de i høj grad er med til at forurene. Den tredobbelte bundlinje går således ud på, at virksomheder fører tre former for regnskaber:
- Økonomisk regnskab (finansiel rapportering)
- Grønne regnskaber (hvor det opstilles hvad virksomheden gør før miljøet)
- Sociale regnskaber (hvor det opstilles hvad virksomheden gør for menneskers vilkår)
Ved at føre regnskab over hvad en virksomhed gør (eller ikke gør), gør selvfølgelig ikke automatisk en virksomhed samfundsansvarlig, men det er samfundets måde at kontrollere, hvad der bliver gjort, og har således påvirkning på, hvor velanset en virksomhed er i samfundets øjne.
CSR og legitimitet
Et relativt nyt begreb inden for virksomhedsledelse er CSR (Corporate Social Responsibility), hvor det forventes og kræves af virksomheder, at de gør noget ud over at drive deres virksomhed med økonomisk fokus. I Danmark er det et lovkrav, at større virksomheder skal tage stilling til sociale og miljømæssige aspekter i deres regnskab, dette tvinger således virksomhederne til i det mindste at tænke over disse spørgsmål. På den anden side er det ekstremt vigtigt, at virksomheder har legitimitet til at agere i samfundet og på markedet.
Legitimitet fås blandt andet fra befolkningen, det er således vigtigt, at befolkningen anerkender virksomhedens måde at drive virksomhed på. Her er det således også vigtigt ikke at fremstå som den ’store onde korporation’, men i stedet ‘den betænksomme virksomhed’, der tænker på sine medmennesker og på miljøet. Således er der en indirekte tvang fra samfundets side om, at virksomheder skal være samfundsansvarlige for at opnå legitimitet.
Vejen frem
Afhængig af virksomhedens ledelse, vælges en strategisk eller filantropisk tilgang til CSR, men ligegyldigt hvilken form for CSR der vælges, er CSR og grønne regnskaber kommet for at blive. Således er dette et emne, som alle virksomheder bør overveje og tænke ind i den daglige drift af virksomheden. CSR og de bløde regnskaber er vejen frem!